Hvem er vi
Akuttjenesten – Tryghed til jeres arrangement
Siden 2015 har vi hos Akuttjenesten stået klar til at yde førstehjælp og tage hånd om tilskadekomne ved events og arrangementer. Vi holder til i Vordingborg Kommune, men dækker også Guldborgsund, Næstved og Faxe – og vi er altid åbne for at finde løsninger, hvis jeres event ligger uden for disse områder.
Skal I afholde et arrangement? Vi sørger for en professionel samarittervagt med det rette mandskab og udstyr, skræddersyet til jeres behov. Vores fokus er altid at skabe tryghed og sikre, at alle får en omsorgsfuld og kompetent behandling.
Planlægger I et større event med mange deltagere? Så er det en rigtig god idé at have samaritter til stede. Det giver både ro i maven og øger sikkerheden for alle involverede.






























